Stiftelse og historie​

Helen & Ejnar Bjørnows Fond er stiftet af Helen Bjørnow den 6. december 1979. Fondens fundats er kongeligt konfirmeret den 16. januar 1981 af  Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Se konfirmation her

Fondens navn

Fondens navn er sammensat af stifterens navn (Helen) og derudover såvel stifterens ægtefælle som stifterens søns fornavne (begge bar fornavnet Ejnar). Stifterens ægtefælle og søn var på tidspunktet for Fondens stiftelse begge afgået ved døden.

Fondens stifter, Helen Bjørnow, har fra stiftelsen og indtil sin død den 8. maj 2003 været formand for fondsbestyrelsen. Efter stifterens død blev advokat Morten W. Vandborg, der har siddet i fondsbestyrelsen siden 1993, valgt som formand.

Hele Fondens kapital er tilvejebragt af stifteren, der foretog et kapitalindskud ved Fondens stiftelse og derefter testamenterede hele sin formue til Fonden.

For at sikre at ansøgere bliver bedømt fagligt korrekt er det et væsentligt element i Fondens fundats, at denne faglige ekspertise indenfor Fondens 3 uddelingsområder er repræsenteret i bestyrelsen. 

Det er således bestemt i Fondens fundats – der er fondens vedtægter - at bestyrelsen skal bestå af 5 medlemmer, hvoraf en skal være jurist, en skal være særlig kyndig i kapitalanbringelse, en skal være særlig kyndig indenfor området militær- og våbenhistorie, en skal være læge og om muligt med speciale i nefrologi og en skal være chefen fra hjemmeværnsregion 6 eller udpeget af denne eller på anden vis repræsentere det frivillige militære forsvar.

​Fonden har gennem sin levetid uddelt et ganske betydeligt beløb til de 3 grene af det formål, der fremgår af fundatsen.

Ønsker du at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig med støtte?

Derfor er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular. 

​Udfyld formularen⬎

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt